Monster Vac 23 hk
Monster Vac er designet og bygget til daglig og intensiv brug.
Det er en isoleringssuger som er oplagt for virksomheder eller håndværkere, der arbejder professionelt med skadeservice. Alle de vitale dele er konstrueret, så de kan klare store arealer og højfrekvent oprydningsarbejde. Det kan være oprydning efter brand-, storm- og vandskader, hvor isoleringsmaterialet er vådt og ødelagt. Her er det en kæmpe fordel med en isoleringssuger, som kan fjerne isoleringen i et højt tempo. På denne måde kan der spares mandskabstimer, og man slipper for beskidt manuel indsamling.
Isoleringssugeren er mobil og er påmonteret en stor brændstoftank. Det betyder, at man med en lang slange kan arbejde langt væk fra maskinen i længere tid, da Monster Vac er en maskine, der kan køre i mange timer inden der skal fyldes benzin på igen. Det kan være en fordel i forbindelse med opgaver, hvor det er vanskeligt at bevæge sig rundt, og hvor det er svært at transportere isoleringssugeren tæt på opgaven.
Ødelagt og vådt isoleringsmateriale er tungt, og det er derfor en stor fordel med en isoleringssuger, som kan suge det tunge og våde materiale op i en stor opsamlingspose, eller direkte op i en lastbil eller container.
En industri vakuumsuger er selvfølgelig også oplagt til at fjerne ødelagt eller gammelt isolering inden der indblæses nyt isolering. Efterisolering ovenpå ødelagt isolering kan reducere isoleringseffekten, og ofte er det således bedre at fjerne gammel isolering før ejendommen efterisoleres.
Cool Machines er kendt for robusthed og praktisk design. Alle vores industrielle vakuumsuger er præcisionsfremstillet således at blæsehjulet forbliver i balance og maskinen kører vibrationsfrit. Et blæsehjul i ubalance øger risikoen for at vakuumsugeren laver unødig støj samtidig med at både lejer og motor slides hurtigere.
Serien af Cool Machines industri vakuumsugere designes med et hjulkammer, som er konstrueret af slidstærkt 6,4 mm AR-500 stål. Den stærke stålkonstruktion mindsker slitage og vedligeholdelsesudgifter. Blæsehjulet har 3 gange så lang levetid som almindelige stålhjul.
Vi anbefaler at vakuumsugeren kombineres med en Stenfælde (valgfrit), som effektfuldt fjerner skarpe objekter fra isoleringsfiberen, før de forårsager skader på blæsehjulet, blæsekammeret og motoren.
Tilslutning af Stenfælde:
Stenfælden er designet til brug i forbindelse med fjernelse af løsuldsfiber; den er ikke designet til brug i forbindelse med fjernelse af battsisolering.
Stenfælden reducere kun produktionstempoet med cirka 10 % ved fjernelse af løsuldsfiber og granulat. Mange af vores kunder vælger dog at bruge Stenfælden, da den beskytter blæsehjul og blæsekammer mod slid og skader fra hårde genstande.
Hvorfor?
Når blæsehjulet bliver beskadiget kommer det ud af balance og udsætter motoren for ekstreme vibrationer, hvilket vil beskadige motorens indre dele på kort tid.
Vores garanti dækker ikke isoleringssugeren under disse forhold, og brugeren arbejder på egen risiko og påtager sig selv ansvaret for reparationer.
Cool Machines yder ikke garanti på motorer. De er dækket af motorproducentens garanti og er underlagt vurdering fra producentens registrerede servicecentre.
Monster Vac isoleringssuger er fremstillet med en Briggs & Stratton motor. Det er en Vanguard motor i høj kvalitet med 3 års kommerciel garanti. B&S Vanguard produceres i Japan og er en af de bedste motorer i samme klasse.
Briggs & Stratton er blandt de største producenter i verden af brændstofdrevne motorer. Det indebærer, at der både er let adgang til reservedele og til et omfangsrigt netværk af serviceværksteder i hele Europa. Det omfattende supportsystem er en afgørende hjælp til det løbende vedligehold af motoren.